• Person sigtet for terror i Sverige

    المصدر: BDK Borsnyt / 06 سبتمبر 2024 06:47:16   America/Chicago

    En person er blevet sigtet for terror i Sverige, rapporterer Dagens Nyheter fredag. Personen, der er varetægtsfængslet, blev anholdt i Stockholm onsdag. - Han er sigtet for en terrorforbrydelse i august 2024, siger statsadvokat Mats Ljungqvist til TT. En talsperson for den svenske efterretningstjeneste Säpo siger, at anholdelsen skete roligt og udramatisk. Statsadvokat Mats Ljungqvist siger, at den forbrydelse, som personen er sigtet for, formentligt skulle have fundet sted i Stockholm-området. Efterforskningen er i et meget tidligt stadie. - Der er tale om en igangværende forundersøgelse, som foretages af Säpo under ledelse af en statsanklager ved enheden for national sikkerhed, siger Gabriel Wernstedt fra Säpos pressetjeneste. Mats Ljungqvist vil ikke gå ind i, hvilken type forbrydelse, der er på tale. - Der er indledt en forundersøgelse, hvilket forudsætter en rimelig mistanke, og vi har ikke anledning til at gå længere på nuværende tidspunkt, siger han. Mats Ljungqvist vil ikke kommentere, om der kan komme flere anholdelser., - Af principielle grunde kan vi ikke svare på det. Sigtelsen har ikke kobling til nogen sag, som efterforskes af Säpo. /ritzau/TT https://www.berlingske.dk/internationalt/person-sigtet-for-terror-i-sverige
شارك على،